Inspiration
For os er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte familie, fordi deres behov er forskellige.
Hvis det er en familie der ofte har gæster eller bare er mange mennesker
til daglig, kan det være en stor hjælp med to opvaskemaskiner, og gerne
to arbejdspladser, en til kokken og en til borddækning - oprydningsholdet.
Så kan alle virkelig være en hjælp og ikke bare gå i vejen for kokken.
Er der børn, og i hvilken alder? Er der brug for en computerplads, lektieplads,
hvor skal skoletaskerne stå og hvad med de mange meter sko, som jo ikke
bliver mindre som børnene vokser?
Det er vigtigt at tallerkner, kopper, glas med mere kan nås, så ungerne
både har mulighed for at servicere sig selv og hjælpe til i dagligdagen.
Til de familier, der spiser meget økologisk frugt og grønt er det vigtigt, at der er tænkt over den helt rigtige opbevaringsplads, og til en familie der går meget på jagt, kunne bryggerset med fordel indrettes med vaskeplads til hunden og eventuelt med gulvvarme, så hunden kan tørre, inden den kommer ind i resten af huset.